Silkehønsedag 15. september 2013
Burene var stillet op og dyrene sættes ind.
En af de helt særlige dage i det forløbne år var hønsedagen. I Horsens og Omegns Fjerkræklubs lokaler lidt
udenfor Egebjerg med natur på alle sider.
En frisk efterårsdag med tørvejr og solskin – godt kørevejr til de mange kilometer, der skulle tilbagelægges
fra nær og fjern.
Mange forberedelser var allerede gjort. Så alt stod klappet og klart da vi ankom med vores dyr. Under indsætningen
blev der kigget og sludret og kigget igen. Hvordan så de andres dyr ud? Hvor mange var der? Var der nye varianter?
Og hvordan tog ens egne dyr sig ud mellem de andres?
I hovedhuset var det lange bord dækket. Til rundstykker og snak. Og de første interesserede gæster var allerede mødt op.
Gode råd, erfaringer og overvejelser blev udvekslet, og stemningen var helt i top. Som den altid er når vi mødes om det,
der interesserer os alle sammen – nemlig silkehøns. Og der var god tid til det hele, for dommerne skulle have arbejdro i hønsehallen.
80 dyr var tilmeldt til bedømmelse, der var virkelig noget at komme efter. Både for ejerne af dyrene, de
interesserede fremmødte, dommerne og dommeraspiranterne.
De 80 dyr fordelte sig på 30 store og 50 dværge.
De 30 store bestod af hvide, vildfarvede, sølvvildfarvede med og uden skæg, sorte med og uden skæg og blå med skæg.
Gul dværg høne, kammen kunne være
bedre både i farve og form.
De to erfarne dommere Martin Christensen og Erik Vestergård blev fulgt af aspiranterne Horst Niesorbski og Bjarne Pedersen. Tilsammen udførte de et særdeles grundigt stykke arbejde med at beskrive, overveje og forklare – og senere diskutere bedømmelsen af hvert enkelt dyr med dets ejer og alle tilhørerne. Af spændende tiltag kan nævnes Marianne Bisbjergs projekt ”genindførelse af gule og røde dværge”. En krævende udfordring med mange fornøjelige timers arbejde fremover!
Hvid hane med god kam.
Elo Rasmussen som bl.a. har specieliseret sig i de fine sart-farvede varianter havde som noget nyt 1,1 isabel med på dagen. En meget delikat sart lys nougat-sandet farve, som passer så fint til den lette og luftige fjerstruktur.
Der var meget andet bemærkelsesværdigt, og der blev med dommerne og aspiranterne drøftet nye og gamle farver, størrelse og vægt, kløft i kam, fjerstruktur, typer, tæer og meget mere.
Mens der på p-pladsen udfoldede sig et livligt markedsliv. Mange benyttede chancen til at mødes med nogen fra den anden ende af landet og udveksle dyr i papkasser fra bagagerummet. Også her blev der kigget, klemt og mærket efter, og mens dyrene skiftede ejermand, blev nye planer lagt.
Der var livlig snak på p-pladsen.
Jeg skal have noget mere ”enkelt” – da jeg om sommeren nemt får for meget (andet) om ørerne og ikke vil have så mange kyllinger, som man optimalt set skal, når man har med de tegnede varianter at gøre.
Jeg luftede problemstillingen under frokosten og fik meget tydeligt råd om ikke at skifte til røde, som jeg egentlig havde besluttet, men at hvide (som er lange mere gennem-kvalitets-avlede) ville være en mere overskuelig udfordring til mine forhold.
Det var et særdeles brugbart, konkret råd, som udmundede i, at jeg nu (med hjælp fra sjællænderne) har to stammer hvide dværge på min matrikel – et direkte resultat af, at jeg deltog i hønsedagen.
Vi har hver vores beretning fra dagen. Den er forskellig fra person til person, men jeg er sikker på at alle fremmødte er gået berigede derfra. Jeg synes derudover, at det er meget luksuriøst at kunne komme som menigt medlem og få så meget udbytte af en dag. Det skyldes selvfølgelig de mange – synlige og usynlige - kræfter, der har arbejdet på højtryk med at tilrettelægge og knokle. Kæmpe tak til jer!
Jeg synes, at denne tilbagevendende veltilrettelagte hønsedag er et af årets højdepunkter, og jeg glæder mig allerede til næste gang.
Af Susanne Lund Kristensen
Se flere billeder fra dagen under fotos.
