Roskilde dyrskue 2013

Dyrene der var med på dyrskue
Foto: Andreas Petersen


Så er tiden kommet til at fortælle lidt om hvordan og hvorledes det gik, på Roskilde dyrskue. Som mange nok har læst via vores facebook gruppe, stillede jeg op med en PR stand for klubben, for at repræsenterer vores skønne race. Vi brugte Torsdagen på at sætte den lille voliere op, samt sætte dyrene på plads. De var heldigvis meget afslappet omkring omstændighederne.

Idé'en med at jeg gerne ville stå for dette arrangement, var at fremvise racen i farver der endnu ikke var godkendte. Alle dyrene i PR standen var mine egne, jeg havde ialt 6 dyr med til fremvisning af standen disse bestod af : Dalmatinere & Sorte.


En af de volierer jeg udstillede.
Foto: Andreas Petersen


Derudover havde jeg selv 2 hvide trioer med til bedømmelse, hvilket gik ganske udmærket. Jeg endte op med en ærespræmie og en 10 plads som sjællandsmester. Jeg klager bestemt ikke over resultatet på mine dyr.

Igennem hele weekenden fik jeg snakket med en hel masse mennesker omkring silkehøns, og der var mange med stor interesse indenfor racen. Der blev delt rigtig mange foldere ud, så vi måtte printe nogle ekstra for at der var nok. Der kom mange sjove kommentarer, og flere synes at silkehønsene mindede om kaniner. Der var dog også mange positive kommentarer omkring deres udseende og deres flotte fjerstruktur.





Dyrene lidt tættere på
Foto: Andreas Petersen



Jeg synes klart at Silkehønsene, var dem der vakte mest opmærksomhed hos de besøgende. Der var specielt et stort udbud efter mine hvide dværge m. skæg, så jeg måtte skuffe en del, idet jeg ikke havde nogle dyr i overskud.

Det har alt i alt været en spændende weekend, med en masse spørgsmål omkring silkehøns, og der er sikkert også kommet nye medlemmere til enten i klubben eller på facebook. Det var dog samtidig en meget hård weekend, da der var mange ting der skulle sørges for hele tiden og jeg tilbragte mange timer derude.

-Andreas T. Petersen-


Se flere billeder fra dagene under fotos.




 
Webmaster: Tina Ipsen Email:tina.hindborg.ipsen AT gmail.com udskift AT med @ Til toppen