Silkehønsedag 19. september 2010

Martin ved at gennemgå de sorte dværge
Maiken er med som skriver, det er hendes dyr.

Silkehønsedagen i Jylland var som de sidste år i Horsens.

Dyrene skulle være i burene kl. 9 og da det var klaret var klubben vært med morgenkaffe og rundstykker.
I år var der tilmeldt 79 dyr, hvilket var rigtig flot, det er vist rekorden.



I år var der rigtig mange dværge, 40 stk, i både sorte, blå, perlegrå og hvide. Men også de store var pænt repræcenteret og i år var der ingen hvide med, lige som på Sjælland var der en del sølvgrå eller sølv vildtfarvede som de hedder nu med, for at vi kunne fortælle hvad vi var kommet frem til på hønsedagen på Sjælland.

g

En sølv vildtfarvet høne med den
rigtige "risling" hen over ryggen



I år var den "den gamle trio" af dommere Martin, Erik og Kasper som gennemgik dyrene. Erik fortalte hvad vi var kommet frem til omkring de sølv vildtfarvede. Vi havde en del besøgende i år hvilket var rigtig dejligt, det var både medlemmer som bare var nysgerrige og andre som bare havde lyst til at kigge ind og vi fik da også 2 nye medlemmer, hvilket jo altid er dejligt.

Igen i år havde Charlotte sørget for frokost, det var et dejligt ta' selv bord og jeg tror da alle blev godt og vel mætte. Tommy havde fået lavet nogle veste og bluser med klubbens logo, som han viste frem. De vil være til at købe på LU.



g

Der var mange besøgende, hvilket er rigtig
dejligt, det betyder interesse for vores race.



Efter frokosten gik vi ned til dyrene for at høre hvad dommerne havde af kommentarer til dyrene.
Fordi der var så mange dyr og fordi vi havde gennemgået de sølv vildtfarvede på Sjælland blev de gennemgået til sidst under et. Jeg tror at alle fik noget med hjem at arbejde med, det var som altid meget lærerigt.
Da dyrene var blevet gennemgået sluttede vi af med kaffe og kage, inden oprydningen.
Tak til alle for en rigtig dejlig dag.

Tina

Se flere billeder fra dagen under fotos.



 
Webmaster: Tina Ipsen Email:tina.hindborg.ipsen AT gmail.com udskift AT med @ Til toppen