Åbent hus hos Elo Rasmussen

Elo ved det 80år gamle æbletræ
Foto: Marianne B. Christensen


Lørdag d. 15. juni afholdte Specialklubben for silkehøns åbent hus hvor Elo Rasmussen og hans kone Alice var vært for en spændende, hyggelig og lærerig dag. Arrangementet var fra kl. 13.00 til 17.00 Der var allerede fra start ca. 10 deltager og i løbet af dagen kom og gik et par stykker til og fra. Der er meget at fortælle om Elo og Alices hobbylandbrug. Begge bød de hjertelig velkommen til alle, hund og kattekillinger deltog også i velkomsten. Der var printet kort over ejendommen, med påtegnet ”oplevelsesrute”, som blev udleveret ved velkomst. Alle blev tilbudt en guidet tur rundt af værten selv.

Solen skinnede og turen bød på hyggeligt stisystem gennem skovområde, ned til den pæneste lille sø, med hvileplads i form af havemøbler, stillet hyggeligt an i lysningen og en bænk helt nede ved vandkanten, hvorfra livet i og på vandet kunne observeres på tætteste hold. Turen gik videre op mod huset, til den game del af haven med frugttræer, hvor Elo blandt andet kunne vise et æbletræ der var helt hult i en stor det af stammen. Det var et meget smukt og specielt syn, hvilket kun blev mere imponerende af at Elo kunne berette at det ud over at være over 80 år gammelt, hult og smukt også var det bedst frugtbærende træ på ejendommen.


g

Elo viser rundt på gården
Foto: Marianne B. Christensen

Så gik turen over til udhuse og lade hvor ”guldet” befandt sig, altså silkehønsene. Man kan næsten sige at hvad der ikke fandtes hos Elo i silkehøns er slet ikke værd at tale om ;-) Her avles både store og dværge i et hav af farver, værd at fremhæve er de perlegrå i både dværg og store, hvor Elo gennem de senere år har lagt en stort avlsarbejde.

Men man kan vist også sige om Elo at kan er ”bidt” af at blande og mikse farver, ikke bare ses det på de smukke malerier der hænger rundt i hjemmet, som Elo er kunstneren bag. Det ses også i silkeavlen, hvor Elo pusler med farver som isabella i dværg og sølvhvedefarvede i store. Lader og udhuse er fyldt til bristepunktet med stammerum, kyllingegårde, udstillingsbure, skrukafdeling og løbegårde og høns. Alt i den sirligste orden og virkelig et imponerende syn.


g

Elo har selv lavet isabell farvede
dværge her en hane
Foto: Marianne B. Christensen

Derudover er det værd at bemærke at Elo avler kaniner(hermalin), rigtig mange kaniner også her er den store interesse for farvemix tydelig. Tre forskellige pelstyper og igen mange forskellige farver og aftegninger. På gården bor også gæs og svømmefugle, som der er lavet søer og pladderområder til rundt på den store grund.

Den guidede tur sluttes af i prydhaven, med en kølig øl/vand hvor snakken selvfølgelig går på silkehøns og synet nydes af det flotte have, med havebassin, et væld af roser og stauder og en skøn atmosfære. Alt imens Alice har gjort stort kaffebord klar til alle deltagende. Hyggen og snakken fortsættes inden døre og mens regnen bryder ud viser Elo og Alice rundt i køkken og stuer. Der er fundet bøger, blade, artikler og meget andet godt læsestof, både på dansk og udenlandsk, selvfølgelig om silkehøns og avl med silkehøns. Efter endnu en times tid over boller, kaffe og kage sluttes en helt igennem hyggelig og spændene dag af med farvel og på gensyn til Elo, Alice og fremmødte.

En stor tak til Elo og Alice for det store stykke arbejde de har lagt i arrangementet. Piiiisttt: det er værd at kigge forbi www.netgalleriet.eu

Af Katrine O. Christensen

Se flere billeder under fotos.



 
Webmaster: Tina Ipsen Email:tina.hindborg.ipsen AT gmail.com udskift AT med @ Til toppen